Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/sangogindsigt.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5483

Med korsang trænes en række personlige evner, fysiske funktioner og sociale kompetencer. Der er derfor uendeligt meget og godt at sige om at synge sammen i kor. Noget af det mest oplagte er, at det er sjovt og at det lyder godt. (Det er i hvert fald et af målene). Men hvorfor mon?
Svingningerne fra harmonien som frembringes når klangen er rig på overtoner synes at påvirke kroppen positivt. Der findes både teser, teorier og undersøgelser, som peger i retning af dette som en del af forklaringen på, hvorfor mange mennesker oplever glædes- og lykkefølelse under korsang.
Men vi opøver ligeledes vores lytte-evne, når vi skal klinge sammen i harmoni. Vi træner vores time og puls og får derigennem god kontakt til vores krop. Vi får endda fra tid til anden motion af korsang. Vi lærer enkle men værdifulde vejrtrækningsteknikker, som gør os i stand til at trække vejret dybt og ilte systemet. Dette er ligeledes en vigtig bestanddel af alle meditationsteknikker. Vi lærer at lytte til os selv, samtidig med, at vi har opmærksomheden rettet ud mod omgivelserne. Vi lærer at arbejde sammen i et fællesskab og samtidig kende, mærke og forstå vores personlige bidrag.

foraarskoncert-2853

Korsang er en herlig fritidsaktivitet og et super værktøj til personlig indsigt. Jeg dirigerer et antal faste kor (professionelle så vel som let øvede) og laver korworkshops på skoler og i virksomheder. For mere information om at synge i et af mine kor klik: her