Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/sangogindsigt.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5483

ManuMusicality

Sang er fællesskab.

Hvorfor og hvordan kan det være, at man bliver i så godt humør af at synge? Er det på grund af de kemiske reaktioner i kroppen som sker når lykkehormonet frigives? Eller er det det sociale aspekt i at være sammen om noget? Eller er det vibrationerne fra selve den lyd stemme producerer, som gør noget godt for os – og i så fald hvad? Hvad er ‘Fællesnævneren’?
Det er, eller det kan i hvert fald være, helt fantastisk at synge sammen. Det giver en opløftende følelse af smittende glæde og kan til tider være direkte berusende. Særligt i korsangs-kredse er der generel konsensus om, at sang er godt. Her i ‘Nørdehjørnet’ er jeg helt på linje. Det er “ej blot til lyst” og jeg er inderligt optaget af hvad sang gør ved vores sociale velbefindende. Jeg har beskæftiget mig en del med at undersøge hvorfor det mon kan være, at man bliver i så godt humør af at synge? Hvad er det for en værdi det skaber og hvorfor virker det så positivt og livgivende – når det virker? Svarene er naturligvis mange og forskelligartede og de mere videnskabelige og forskningsmæssige tilgange til at kortlægge effekten af sang er ligeså. Jeg har for nylig skrevet en ‘lille afhandling’ om hvordan fællessang er med til at samle os og definere os som folk og kultur. Jeg har særligt rettet mit blik mod salmer-og gospelsang for at undersøge, hvad det egentlig er der sker, når vi synger sammen. Stil arterne er beslægtede i og med, at de begge er kirkesangstraditioner, men er de mon så forskellige, som de ‘lyder’.
Gospelkor er en relativ ‘ny’ trend i Danmark med afsæt i midten af 70’er. Den er vokset ud af en over 100 år gamle salmesangs tradition og her kommer Grundtvig ind i billedet. Han var optaget af fællesskaber. De skulle være kirkelige og folkelige og fællessang var centralt i opbygningen af ‘danskhed’ dansk selvforståelse som ‘et dansk folk’. Den afroamerikanske kirkesangstradition bygger også på fællesskab, fællessang og det sociale netværk som kirken danner ramme for. De to traditioner er ikke så forskellige endda. Det er naturligvis det musikalske udtryk, – men tanken om, at fællessang samler og styrker menneskelige og sociale fællesskaber lever og er er til at få øje på.
I min undersøgelse “Sangen og det religiøse fællesskab” viser jeg hvordan kor- og gospelsang  begejstrer og samler på tværs af sociale og religiøse skel.
Det er almindelig kendt at mange, som synger i gospelkor, har et mere eller mindre veldefineret personligt forhold til det kristne trossystem. Men jeg har erfaret, at også en del ikke-kristne holder af at synge i gospelkor. Dem, for hvem det vigtige er at synge og opnå glæden ved korsang og som samtidig er ikke troende, de er måske´de bedste til at give et bud på hvad det er, som er fællesnævneren. I undersøgelsen har jeg medtaget to interviews fra denne gruppe og det som går igen er 1. fællsskab, 2. glæde og 3. en lang tradition for at have musik som en del af livet.

Læs hele undersøgelsen om hvordan korsang påvirker os positivt. Sangen og det religiøse fællesskab. Af Manuela Lærke

 

I arbejdet med stemmen og sangteknikken indgår der kontrol af fysikken eller kroppen. Nogle muskelgrupper skal spændes for at opnå den bedst mulige klang og andre skal afslappes eller afspændes. Her kan man støde på over- eller underenergi forskellige områder af kroppen. Det vil sige, at en enten under- eller overspænding er blevet ‘statisk’.

Det forekommer, kort fortalt, når den selvsamme krop har været brugt til ‘livet’ så at sige. Erfaringer, erindringer, sygdom og sejre sætter sig sine spor i fysikken, organerne og sindet for den sags skyld. Det er naturligt og helt uundgåeligt på både godt og på ondt.

Hvis en over eller underenergi er blevet ‘statisk’ og hvis den tilfældigvis ikke er hensigtsmæssig i forhold til den lyd eller klang, man ønsker at synge med, – så vil man opleve spændingen som en forhindring eller som svær at tilrette. Og lidt efter temperament, så er forhindringer pr. definition enten irriterende, frustrerende eller til for at blive overvundet, (eller alle dele simultant).

I arbejdet med energi og stemmeteknik er kroppen inddelt i de områder, muskelgrupper og organer, som er involveret i klangproduktionen. Det kan være et effektivt redskab, (bland andet til at opnå tålmodig med sig selv) at bearbejde ‘statisk’ over og underenergi i de sangrelaterede områder, også udenfor sang/kor træningen. Der er nemlig i så fald tale om at man behøver at afkode gamle vaner, der ikke nødvendigvis stammer fra god eller dårlig sangteknik.