Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/sangogindsigt.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5483

I arbejdet med stemmen og sangteknikken indgår kontrol af fysikken eller kroppen. Nogle muskelgrupper skal spændes for at opnå den bedst mulige klang og andre skal afslappes eller afspændes. Her kan man støde på over- eller underenergi forskellige områder af kroppen. Det vil sige, at en enten under- eller overspænding er blevet ‘statisk’.

Det forekommer, kort fortalt, når den selvsamme krop har været brugt til ‘livet’ så at sige. Erfaringer, erindringer, sygdom og sejre sætter sig sine spor i fysikken, organerne og sindet for den sags skyld. Det er naturligt og helt uundgåeligt på både godt og på ondt.

Hvis en over eller underenergi er blevet ‘statisk’ og hvis den tilfældigvis ikke er hensigtsmæssig i forhold til den lyd eller klang, man ønsker at synge med, – så vil man opleve spændingen som en forhindring eller som svær at tilrette. Og lidt efter temperament, så er forhindringer pr. definition enten irriterende, frustrerende eller til for at blive overvundet, (eller alle dele simultant).

I arbejdet med energi og stemmeteknik er kroppen inddelt i de områder, muskelgrupper og organer, som er involveret i klangproduktionen. Det kan være et effektivt redskab, (bland andet til at opnå tålmodig med sig selv) at bearbejde ‘statisk’ over og underenergi i de sangrelaterede områder, også udenfor sang/kor træningen. Der er nemlig i så fald tale om at man behøver at afkode gamle vaner, der ikke nødvendigvis stammer fra god eller dårlig sangteknik.